KnAsT

MADE BY ANDERS - Snittekursus /gavekort

Køb denne
  • fra 450,00 kr DKK
100% SSL Secure


Varighed: 3 ½ time.

Undervisningen finder sted onsdage fra klokken 18.00-21.30

Minimum alder: 16 år

Minimum antal deltagere på et hold: 6. Maksimum: 8.

Anders værksted, Esromgade15, 2200 København N.


"Værkstedet – Made by Anders" udbyder snittekursuser med basale snitteteknikker for nybegyndere og let øvede. På kurset fås en introduktion til snitteteknikker, værktøj, træsorter, sikkerhed, form og design, efterbehandling samt gode råd og erfaringer.

Processen går fra råmateriale til køkkenredskab(ske eller lign.). Du starter med, at få udleveret et helt stykke træstamme, hvor vi øver flækketeknik med økse -og at få træet til at flække, som vi ønsker det. Derefter går vi videre med optegning og grov tilhugning af ske (eller lign. køkkenredskab) med økse, hvorefter selve snitteprocessen starter.

Der vil blive vist forskellige teknikker – både at snitte på fastspændte materialer og på håndholdte. Du vil bl.a. arbejde med økse, flækkekniv, snittekniv, bugthøvl, båndkniv og skekniv.

Alle værktøjer og materialer stilles til rådighed og vi tilstræber, at alle kursister får mindst et færdigt produkt med hjem.


Du får en mail, som bekræftelse, men du skal vælge afhentning i butikken, så du slipper for at betale for fragt.


Snittedatoer opdateres løbende.